Færger må give op nu

Blæsten giver problemer

Udgivet Opdateret

Blæsten har atter ramt Danmark. Og det danske vintervejr er nu skyld i, at flere færgeafgange aflyses.

Det skriver TV 2 Nord og TV 2 Østjylland.

I Østjylland har hurtigfærgen Lilleøre meldt ud, at man aflyser overfarten mellem Aarhus og byen Sælvig på Samsø tirsdag og onsdag. Det er med risiko for, at aflysningerne vil vare ved torsdag også.

Under stormen Pia lukkede Storebæltsbroen på grund af kraftigt blæsevejr. På Storebæltsbroen advares der imod blæst, der kan påvirke kørslen, og passage med påhængskøretøjer under 750 kilo er lige nu forbudt. (Arkivfoto).

Man kan dog stadig rejse til Samsø med færgen, der sejler fra Hou.

Aflyser

I Nordjylland giver vejret også grund til at aflyse færger.

Her drejer det sig om ruterne Hirtshals til Kristiansand og Larvik til Hirtshals, der ikke sejler på grund af vejret, skriver TV 2 Nord.

I det hele taget risikerer trafikken at blive påvirket flere steder i landet.

Der ventes snestorm i det nordlige Jylland fra onsdag til torsdag, mens der ventes kraftig regn i stort set resten af landet med undtagelse af Nordsjælland.

Det viser varsler, som Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt tirsdag.

På Storebæltsbroen advares der imod blæst, der kan påvirke kørslen, og passage med påhængskøretøjer under 750 kilo er lige nu forbudt. Det skriver Sund & Bælt på sin hjemmeside.

Har ramt

Forventningen er, at forbuddet ophæves igen onsdag klokken 10.00.

For Nordjylland ned til Holstebro, Viborg og Mariagerfjord venter DMI snefald mellem 10-15 centimeter på seks timer og sammenlagt 30 centimeter i varslingsperioden.

I Vendsyssel har man tirsdag middag allerede vintervejr.

Her har det siden natten til tirsdag i perioder sneet ved temperaturer underfrysepunktet.

Ifølge Vejdirektoratet er snerydning igangsat i store del af Vendsyssel.

Der er tale om en snestorm, når der observeres mere end ti centimeter snefald på seks timer sammen med en middelvind på mere end ti meter i sekundet. Samtidig er snefygning sandsynlighed.

Bestemt periode

Men snefygning kræver, at sneen falder i frostvejr, for ellers bliver den for våd til at kunne kastes rundt af vinden.

Derfor gælder varslet for snestorm kun for Nordjylland i en bestemt periode, fordi det kun er her, der ifølge prognoserne fra DMI er udsigt til frostvejr, mens det sner.

Powered by Labrador CMS