Flere tog aflyst torsdag morgen og formiddag

Rejser du med DSB eller Arriva, så har du ret til kompensation, hvis du ankommer til din destination mere end 30 minutter forsinket. Hvor stor din kompensation bliver, afhænger af, hvor meget du er forsinket. Ankommer du mere end 30 minutter for sent, så har du ret til økonomisk kompensation for 25 procent af rejsens pris. Er du forsinket mere end en time, så har du ret til kompensation for 50 procent af rejsen, og du har også ret til forplejning. Det er som regel i form af noget let at spise eller drikke, som bliver uddelt i toget ifølge DSB. Er du forsinket 90 minutter eller mere, så får du kompensation for 75 procent af rejsens pris. Er forsinkelsen på 120 minutter eller mere, får du kompensation for hele prisen, oplyser DSB og Arriva. Er du pendler og har et pendlerkort, kan du tilmelde dig DSB eller Arrivas Pendler Rejsetidsgaranti. Det er en ordning, hvor du automatisk får kompensation, når selskaberne ikke lever op til forpligtelserne på strækningen.
Offentliggjort

Pendlere på Svendborg-banen oplever torsdag morgen flere aflysninger, særligt på strækningen mellem Svendborg og Odense. 

GoCollective, som er operatør på ruten, har aflyst flere togafgange, herunder den tidlige morgenafgang kl. 06:22. 

Der er endnu ikke oplyst en specifik årsag til aflysningerne, men de skyldes ofte materielle forhold, skriver Fyens.dk.

Indsætter togbusser

For at imødekomme de strandede passagerer, indsættes der togbusser.

Passagerer opfordres til at tjekke Rejseplanen eller Mit Tog for alternative rejsemuligheder, skriver Fyens.dk.

Powered by Labrador CMS