Nedbrud: Tusindvis af huse uden varme
Mange fjernvarmekunder i hovedstadsområdet har siden tirsdag morgen ikke haft varme - og problemet fortsætter frem mod midnat
Citathistorie: TV2 Kosmopol
En kabelfejl hos Radius er årsag til, at tusindvis af borgere i en række hovedstadskommuner mangler varme tirsdag.
Forbrændingsanlægget Vestforbrænding mangler simpelthen strøm, og derfor er værket slukket.
Det oplyser Vestforbrænding til TV 2 Kosmopol.
Intet overblik
Ifølge Christopher Mortensen, som er chef for presse og public affairs hos Vestforbrænding, har man endnu ikke overblik over, hvor mange fjernvarmekunder, som er berørt. Men siger til TV 2 Kosmopol, at der er tale om tusindvis af kunder.
Vestforbrænding leverer fjernvarme til de syv kommuner Herlev, Egedal, Frederikssund, Ballerup, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Gladsaxe. Her kan fjernvarmekunder opleve ustabil - eller helt fraværende - fjernvarme.
Måske klokken 20
Den manglende strøm på det store forbrændingsanlæg betyder også, at håndteringen af tonsvis affald er omdirigeret indtil videre.
I første omgang var forventningen, at strømmen ville blive reetableret strøm til Vestforbrænding igen klokken 13.
Men i en ny melding lyder estimatet nu, at det først sker klokken 20.00.
Problemer på kablerne
Sådan lyder beskeden fra Radius, som leverer strøm til Vestforbrændingen, og derfor også deres kabler, som problemerne er opstået i i første omgang.
Det oplyser Philip Brønnum Olesen, som er Media Relations Manager hos Radius, til TV 2 Kosmopol.
Flere fejl
- I vores udbedringsarbejde har vi i mellemtiden konstateret, at der er flere fejl på Radius' kabler til stedet, og derfor hedder vores estimat nu, at Vestforbrændingen er genforsynet klokken 20.00, siger Philip Brønnum Olesen,.
Herefter tager det i omegnen af tre timer yderligere, før der er varme i fjernvarmerørene. Så omkring midnat skulle varmen være tilbage hos kunderne.