Gamle pengesedler for tre milliarder kroner forventes at gå tabt
90 procent af de 1000-kronesedler, som snart er ugyldige, var blevet indleveret ved udgangen af januar
Pengesedler, der snart bliver ugyldige, til en værdi af tre milliarder kroner forventes ikke at blive indleveret inden deadline.
Sådan lyder det fra Nationalbanken i en pressemeddelelse mandag.
I slutningen af november 2023 blev det meldt ud, at en række pengesedler ophører med at være gyldigt betalingsmiddel den 31. maj i år.

Kun 20 procent
Det gælder foruden 1000-kronesedlen også ældre seddelserier fra 1944, 1952, 1972 og 1997.
Da Nationalbanken åbnede for indleveringen, lød det samlede udestående på 24,5 milliarder kroner. 21,1 milliard kroner i 1000-kronesedler fra 2009-serien og 3,4 milliarder kroner i ældre sedler.
Frem til 31. januar i år var 90 procent af 1000-kronesedlerne blevet indleveret, hvilket svarer til 18,5 milliarder kroner.
For de ældre sedler gjaldt det kun for cirka 20 procent.
LÆS OGSÅ:
-
Hvis man har gæld til det offentlige, har det tidligere været svært at danne sig et overblik over, men nu kan 640.000 danskere få et reelt indblik
-
Det har afgørende betydning for, hvor meget din pensionsopsparing vokser, om du har valgt en lav eller høj risikoprofil
-
Væksten i fjerde kvartal og i hele 2024 var højere end antaget. Økonom kalder det "voldsomt imponerende"