Han er ude - men hæver 800.000

Tina Christensen, der er næstformand i 3F, vil torsdag blive konstitueret som ny formand for 3F. Herefter indkaldes til ekstraordinær kongres

Per Christensen er færdig som formand i 3F efter afsløringer om rod i privalivet

Citathistorie: Fagbladet 3F

Det bliver en kvinde, der den kommende tid skal tegne fagforbundet 3F.

Den 53-årige næstformand Tina Christensen vil på et hovedbestyrelsesmøde torsdag i denne uge blive konstitueret som ny formand for 3F efter Per Christensen. Det skriver Fagbladet 3F.

Ifølge 3F’s love er reglerne sådan, at hovedbestyrelsen, som var samlet ekstraordinært tirsdag, konstituerer næstformanden til ny forbundsformand. Det sker, såfremt formanden går af.

Og det var netop dét, der skete tirsdag, da Per Christensen tirsdag klokken 11 valgte at stoppe som formand.

Afgangen skete ovenpå BT’s afsløring af, at Per Christensen har levet to dobbeltliv.

Næstformand i 3F, Tina Christensen.
Næstformand i 3F, Tina Christensen.

På 3F’s hovedbestyrelsesmøde torsdag skal nuværende næstformand Tina Christensen altså konstitueres som formand.

Og så skal der ifølge 3F’s love efterfølgende indkaldes til ekstraordinær kongres.

Den ekstraordinære kongres skal indkaldes med mindst 14 dages varsel.

Samme deltagere

De personer, der deltager ved den ekstraordinære kongres, er som udgangspunkt de samme personer, som deltog ved den seneste kongres, det vil sige 3F’s kongres i 2019, som blev holdt i Aalborg Kongres- og Kulturcenter.

På 3F’s ordinære kongres, som stadig skal holdes 24.-29 september 2022, stod Per Christensen oprindeligt til at genopstille, såfremt 3F’s vedtægter om alder kunne justeres for alle valgte i forbundet, for ellers ville han falde for aldersgrænsen.

Men den genopstilling bliver altså ikke til noget nu. 

Får stadig løn

Per Christensen kommer fortsat til at hæve sin løn frem til kongressen, idet 3F’s vedtægter siger, at hvis man fratræder før en ordinær kongres - af den ene eller anden årsag - modtager man løn i den periode, man reelt er valgt til.

Tina Christensen har tidligere oplyst til finans.dk, at det drejer sig om cirka 800.000 kroner.

Powered by Labrador CMS