Hasteindkalder soldater efter dronehændelser

Unavngivne kilder siger til TV 2, at nogle hundrede soldater er blevet indkaldt fra reserven

Offentliggjort Sidst opdateret

Forsvaret indkalder soldater grundet dronehændelser

Forsvaret har hasteindkaldt soldater fra reserven på grund af droner i dansk luftrum.

Flere hændelser med droner nær lufthavne og militære områder har fundet sted i den seneste uge.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

TV 2 erfarer mandag, at Forsvaret har hasteindkaldt soldater fra reserven til tjeneste i Danmark.

Det sker med henvisning til den aktuelle situation med droner i dansk luftrum.

Det fremgår af en fortrolig indkaldelse, skriver TV 2.

Flere hundrede

Det fremgår ikke, hvor mange soldater der skal være tale om. 

Unavngivne kilder har dog sagt til TV 2, at det drejer sig om nogle hundrede soldater.

Forsvarsministeriet afviser over for mediet at kommentere på oplysningerne og henviser til Forsvarskommandoen, som ikke er vendt tilbage på TV 2's henvendelser.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og forsvarsministeriet afviser at kommentere oplysniger om, at der skal være hasteindkaldt soldater fra reserven til tjeneste i Danmark.

Der har i den seneste uge været flere hændelser i Danmark, hvor der er blevet observeret droner nær lufthavne og militære områder.

Powered by Labrador CMS