Her falder der mest sne

DMI kommer med vejrudsigt frem til onsdag eftermiddag

Udgivet Opdateret

I  løbet af aftenen strømmer snebyger ind over landet fra vest mod øst. 

Her ventes stedvis mellem 1 og 5 cm sne.

Det oplyser meteorolog Mette Wagner, DMI, i sin seneste vejrudsigt. Vejret forventes at arte sig således:

Der kommer igen sne i Nordjylland.

Snefygning i den nordlige del af Jylland:

I nat bevæger et udbredt nedbørsområde ind over den jyske vestkyst, i de nordlige egne forventes nedbøren som sne og i den sydlige del kan der lokalt være blandet tøsne i nedbøren. Samtidig med nedbørsområdet tiltager vinden til mellem frisk og hård vind, stedvis kuling, og der kommer kraftigere vindstød, der stedvis kan nå stormende kuling eller stormstyrke.

Trafikale problemer

I den nordlige del af Danmark ligger der nogle steder fortsat løst sne, og samtidig med den tiltagende vind giver det sandsynlighed for snefygning. Sne og blæst kan give trafikale problemer især i morgentrafikken.

Så skal I køre på arbejde i morgen tidlig, så kør i god tid og tjek www.trafikinfo.dk og www.dmi.dk/danmark inden I kører. 

Når I er på farten, hold jer informeret via trafikradioen.

Resten af landet:

I resten af landet falder der mellem 2 og 7 cm sne og tøsne.

Nedbørsområdet forventes at ramme Hovedstadsområdet først på morgenen. 

Onsdag eftermiddag når nedbørsområdet til Bornholm. Her ventes nedbøren som tøsne.

Sne og tøsne vil problem for morgentrafikken, så også her skal I tage hjemmefra i god tid.

Solskin og aftagende vind

Allerede onsdag formiddag begynder en opklaring med sol og enkelte snebyger i Nordjylland at brede sig fra vest mod øst, samtidig med at vinden aftager en del.

 

Powered by Labrador CMS