Her holder alle busser stille

Efter en kold nat er det pivglat derude på vejene - flere steder holder busserne stille

Udgivet Opdateret

Bybusserne i Randers kommer ikke til at køre før tidligst mandag middag.

Det oplyser Midttrafik tidligt mandag morgen.

Temperaturerne i Danmark ventes visse steder i løbet af dagen at nå ned på minus 15 grader.

Opfordrer til forsigtighed

Vejdirektoratet har i forvejen opfordret til forsigtighed i myldretrafikken mandag og tirsdag morgen, da vejene fortsat er glatte.

I Aarhus kører linje 5A. Det vil løbende blive vurderet, om flere linjer kan starte op.

Flere regionalbusser, heriblandt 230, 231, 235, 237, 237, kører heller ikke før tidligst mandag middag.

Glat i København

I København er linje 4A og 6A omlagt i begge retninger mellem Frederiksborgvej og Bispebjerg Torv.

Dermed betjener busserne ikke stoppestederne Bispebjerg Torv, Tagensvej/Tuborgvej og Tuborgvej/Frederiksborgvej. I stedet kører de ad Frederiksborgvej.

Det skyldes glat føre, skriver Din Offentlige Transport på sin hjemmeside.

Powered by Labrador CMS