Her sker det: Lammer trafikken totalt

Nu har vrede lastbilchauffører besluttet sig for at gå drastisk til værks

Udgivet Opdateret

Man skal forberede sig på, at man kan havne i et værre trafikkaos, når man begiver sig ud på vejene mandag morgen. 

Her vil lastbiler nemlig blokere for trafikanter landet over. 

Lastbilchaufførerne er godt og grundigt vrede på politikerne, efter de har besluttet sig for at indføre en ny vejafgift. 

Opråb til politikerne 

Aftalen har til formål at få branchen til at skifte til lastbiler, der kører på el.

Men den nye afgift falder ikke i god jord hos chaufførerne, så nu har de besluttet sig for at blokere trafikken. 

Blokade-demonstrationen, der finder sted mandag den 15. maj klokken 6, skal betragtes som et opråb til politikerne. 

Rammer tilkørsler 

Trafikken lammes ved trafikale knudepunkter såsom tilkørsler til motorveje. 

- Hovedveje er no go! Vi bliver fjernet med det samme. Så glem dem og koncentrer jer om adgangsveje/tilkørsler til motorveje, skriver Vejskatskomitéen i et opslag i gruppen Opråb på Facebook. 

Køretøjer med "blå blink tændt", dyretransporter, medicintransporter, sygetransporter og private biler med personer på vej til eller fra undersøgelse, dialyse eller medicinering på sygehuse vil dog få lov at passere.

Lastbilchauffører agter at blokere veje over hele landet mandag morgen. (Arkivfoto).
Lastbilchauffører agter at blokere veje over hele landet mandag morgen. (Arkivfoto).

NY VEJAFGIFT

Ifølge en ny politisk aftale skal lastbiler, der kører på benzin og diesel, i snit betale en afgift på 1,30 kroner per kilometer fra den 1. januar 2025.

Aftalen skal skabe incitament for branchen til at skifte til lastbiler, der kører på el.

Det vil desuden blive dyrere for lastbiler at køre i byer som København, Aarhus og Aalborg, der er kategoriseret som miljøzoner.

Ifølge skatteministeriets beregninger vil forslaget hente 3,6 milliarder kroner til statskassen hvert år, hvoraf 1,1 milliarder kroner skal bruges på at fremme grøn transport.

Aftalen er støttet af regeringspartierne, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Kilde: Skatteministeriet
Powered by Labrador CMS