Jagerfly lander i morgentrafikken

Morgentrafikanter har gnubbet øjnene en ekstra gang tirsdag morgen

Udgivet Opdateret

Tirsdag morgen kunne trafikanter få noget af et syn, da et F16-fly blev slæbt gennem Aalborg by. 

Der var dog ikke tale om en nødlanding eller en katastrofe, men derimod en bugsering af flyet, som har været udstillet på Aalborg Flyvestation, mens der har været afholdt rally. 

Flyet blev bugseret tilbage til museet.
Flyet blev bugseret tilbage til museet.

Ikke hverdagskost

- Og i forbindelse med det har vi haft en konkurrence, hvor en heldig vinder har fået lov til at sidde i den, mens den blev flyttet, siger presserofficer Morten Vallentin Jensen ved Aalborg Flyvestation. 

- Det er ikke hverdagskost. Det er de færreste, der kan sige, at de er kommet over Limfjordsbroen i en F16, fortsætter han. 

En heldig vinder sad i cockpittet, da den blev trukket over Limfjordsbroen.
En heldig vinder sad i cockpittet, da den blev trukket over Limfjordsbroen.

Udstillet på museum

Normalt er flyet udstillet på Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum, hvor den blev bugseret til. 

- Vi har valgt at gøre det i samarbejde med politiet på et tidspunkt, hvor det generer trafikken mindst muligt. Og så for at få opmærksomhed på flyvevåbnet og dets uddannelsesmuligheder, forklarer presseofficeren. 

Powered by Labrador CMS