Kæmpe skandale på fly

Fly med plads til 300 passagerer måtte vende om, efter pilot havde dummet sig

Udgivet Opdateret

'Dette er din 2. pilot - jeg er kun praktikant...'.

Et fly fra Virgin Atlantic med plads til 300 passagerer måtte vende rundt i luften efter kun 40 minutters flyvning fra Heathrow Lufthavn i London i retning mod New York. 

Det resulterede i en flok rasende passagerer, der kunne se frem til en massiv forsinkelse. 

Det skriver Daily Mail onsdag.

Hele miseren skyldtes, at 2. piloten, der har ansvaret for, at flyet kommer sikkert frem, under flyvningen havde fortalt luftkaptajnen, at han kun var praktikant.

Et fly fra luftfartsselskabet Virgin Atlantic måtte vende om, efter at 2. piloten havde 'glemt' en vigtig detalje. (Arkivfoto)
Et fly fra luftfartsselskabet Virgin Atlantic måtte vende om, efter at 2. piloten havde 'glemt' en vigtig detalje. (Arkivfoto)

Dumpet

Piloten havde nemlig dumpet den sidste test, før han kunne kalde sig 2. pilot. 

Flyet var nået henover Irland, da kaptajnen fik beskeden. 

Herefter blev kaptajnen beordret til at vende flyet og flyve tilbage mod lufthavnen i Heathrow.

Passagererne landede i USA næsten tre timer senere end planlagt, efter at flyet - som altså kan transportere næsten 300 passagerer - blev tvunget til at vente på landingsbanen, mens en kvalificeret afløser blev fundet. 

'Undskyld'

En talsmand fra Virgin Atlantic har efterfølgende kommenteret sagen over for Daily Mail:

'Vi undskylder for ulejligheden for vores kunder, som ankom to timer, 40 minutter senere end planlagt som følge af besætningsskiftet.'

En kilde har efterfølgende sagt til mediet The Sun:

'Du kunne have skåret i stemningen i kabinen med en kniv. Flyet nåede så langt som til Irland, og så fandt de ud af, at 2. piloten stadig var under træning'. 

'Skipperen havde intet andet valg end at tage tilbage til Heathrow og finde et mere erfarent medlem af besætningen. Det var pinligt for alle, og passagererne var rasende.'

Powered by Labrador CMS