Mad-stjerner drysser ned over Danmark

Danmark er gået fra at have to til tre restauranter med tre michelinstjerner. Jordnær er ny på listen

Udgivet Opdateret

Restauranterne Geranium og Noma beholder deres tre michelinstjerner, mens restaurant Jordnær går fra to til tre stjerner.

Det står klart under uddelingen af michelinstjerner mandag aften.

Uddelingen afvikles i den finske hovedstad, Helsinki.

Der lyder stor jubel fra salen, og en tydelig rørt køkkenchef Eric Vilgaard træder op på scenen, da Jordnærs navn råbes op.

Restaurant Aure kom på listen.

Et eventyr

– Det her er som et eventyr, siger han.

Alle tre restauranter har det til fælles, at de ligger i Københavnsområdet.

Michelinguiden, som står bag aftenens arrangement, uddeler både én, to og tre stjerner til restauranterne.

Tre stjerner indikerer, at en restaurant er "værd at rejse efter".

Rejst rundt

Uddelingen sker på baggrund af de tilbagemeldinger, som kommer fra madanmeldere fra Michelinguiden. De kaldes "inspektører" og optræder anonymt, når de er ude at spise.

De har brugt det seneste år på at rejse rundt til restauranter i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island for at udpege de bedste af de bedste i de fem landes gastronomiske verden.

44 stjerner

Danmark har mandag aften modtaget 44 michelinstjerner fordelt på 31 restauranter ved Michelinguidens årlige uddeling.

Det er det samme antal som sidste år - omend Danmark er en trestjernet michelinrestaurant rigere.

Ved aftenens ceremoni modtog den danske restaurant Jordnær tre michelinstjerner.

Derudover modtog Restaurant Aure, der åbnede i marts, sin første stjerne.

Restaurantens kok, Nicky Arentsen, blev desuden hædret med talentprisen Young Chef Award 2024.

Samtidig er restauranten Koks ikke længere at finde på årets liste over Michelinrestauranter.

Powered by Labrador CMS