Mand fastklemt under arbejde

Brand og redning måtte hjælpe en mand, der var fastklemt

Tunge sække med korn betød, at manden ikke kunne flytte sig.
Tunge sække med korn betød, at manden ikke kunne flytte sig.
Udgivet Opdateret

Fredag eftermiddag var politi og redning til stede på Vangen i Vejby ved Vrå, hvor en mand havde tilkaldt hjælp.

- Det er en arbejder, der har fået nogle sække med korn ned over sine ben, og ikke kan komme fri, lyder det fra vagtchef ved Nordjyllands Politi Thomas Ottesen, til Newsbreak.dk.

Ringede selv

Manden kom ikke alvorligt til skade, men blev kørt til kontrol på hospitalet. 

- Han formåede selv at ringe 112, og han blev så hjulpet fri. 

Politiet kan ikke bekræfte, hvor tunge sækkene har været, men en kilde på stedet påstår, at der er tale om 500 kilo. 

Powered by Labrador CMS