Masser af sol her
Søndag kan blive store badedag ved nogle af de danske strande
DMI lægger op til en ganske skøn søndag.
Læs bare med her:
Tørt og solrigt med temperaturer op mellem 20 og 25 grader, lidt køligere ved kyster med pålandsvind.
Svag til jævn vind fra nordvest og nord, ved kysterne stedvis frisk vind. I aften fortsat sol, og i nat klart vejr, mod vest dog med risiko for lokale tågebanker.
Temperaturer ned mellem 8 og 15 grader. Vinden aftager og bliver efterhånden svag til let fra forskellige retninger.
Her er udsigten for de enkelte landsdele:
Fyn:
Tørt og solrigt med temperaturer op mellem 20 og 23 grader, dog lidt køligere ved kyster med pålandsvind. Svag til jævn vind fra nordvest, der drejer til nord. I aften fortsat sol og i nat klart vejr.
København og Nordsjælland:
Tørt og solrigt med temperaturer op mellem 20 og 23 grader, dog lidt køligere ved nordvendte kyster.
Svag til jævn vind fra nordvest og nord, der i løbet af dagen ved Nordkysten og kyster ud til Øresund tiltager op til frisk vind. I aften fortsat sol og i nat klart vejr.
Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Tørt og solrigt de fleste steder. Temperaturer op mellem 20 og 23 grader, dog lidt køligere ved nordvendte kyster.
Svag til jævn vind fra nordvest og nord, ved nordvendte kyster i løbet af dagen op til frisk vind. I aften fortsat sol og i nat klart vejr.
Bornholm:
Tørt og solrigt med temperaturer op mellem 20 og 23 grader.
Let til frisk vind fra nordvest og nord, der aftager og bliver svag til let fra forskellige retninger. I aften fortsat sol og i nat klart vejr.
Nordjylland:
Tørt og solrigt med temperaturer op mellem 20 og 23 grader, lidt køligere ved kyster med pålandsvind. Svag til jævn vind omkring nord, ved kyster ud til Kattegat op til frisk vind. I aften fortsat sol og i nat klart, dog med risiko for tågebanker i den sydvestlige del af regionen.
Midt- og Vestjylland:
Tørt og solrigt med temp. op mellem 20 og 24 grader. Svag til jævn vind, efterhånden mest fra nordvest og nord.
I aften fortsat sol og i nat klart, dog med risiko for tågebanker.
Østjylland:
Tørt og solrigt med temperaturer op mellem 20 og 25 grader, lidt køligere ved kyster med pålandsvind. Svag til jævn vind, efterhånden omkring nord, ved kyster ud til Kattegat stedvis op til frisk vind. I aften fortsat sol og i nat klart, dog med risiko for tågebanker.
Syd- og Sønderjylland:
Tørt og solrigt, men i eftermiddagen stedvis lidt skyer. Temperaturer op mellem 21 og 25 grader. Svag til jævn vind fra nordvest og nord. I aften fortsat sol og i nat klart vejr.