Mere sne på vej: Her rammer det

Man troede lige, at det var overstået, men nu vender snevejret tilbage

Udgivet Opdateret

Tirsdagsvejret bliver en omgang blandede bolsjer. Vejret byder nemlig på både regn, sol, slud og sne. 

- Tirsdag starter skyet ud med regn, men i løbet af dagen kan man forvente opklaring fra nordvest og lidt eller nogen sol. Men der kan også falde slud- eller snebyger på Sjælland, fortæller vagthef hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Marielle Fournier til Newsbreak.dk og tilføjer: 

- Så det bliver en blandet landhandel. 

Chancerne for sol er størst i Jylland. 

Det kolde vejr breder sig

En koldfront fra nordvest vil passere landet, efterhånden som dagen skrider frem. 

Den østlige del af Danmark lægger ud med temperaturer omkring 7-8 grader, men det kolde vejr med temperaturer omkring 2-3 grader, som man vil opleve i de vestlige egne, vil brede sig mod øst. 

Vi får jævn til hård vind fra sydvest. 

I kølvandet på koldfronten strømmer kold luft med spredte slud- og snebyger ned over landet. 

Hvis vi kigger frem mod aftenen og morgendagen, er der altså udsigt til både regn, hagl, slud og sne.

Man skal forberede sig på igen at skulle fjerne sne fra bilens ruder.
Man skal forberede sig på igen at skulle fjerne sne fra bilens ruder.
Powered by Labrador CMS