Moderaterne i Ringsted Kommune har nedlagt sig selv

Regeringspartiet opgiver at stille op i Ringsted Kommune

Lars Løkke Rasmussen er formand for Moderaterne, som i år stiller op til kommunalvalget for første gang. (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

Moderaterne trækker sig fra Ringsted Kommune

Moderaterne har besluttet at nedlægge deres lokalafdeling i Ringsted Kommune på grund af manglende lokale kræfter.

Partiet vil derfor ikke stille op ved kommunalvalget i november, hvilket er en del af en større udfordring for partiet, der også oplever faldende opbakning nationalt.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Det er ikke kun i de landspolitiske meningsmålinger, at Moderaterne har det svært.

Også i Ringsted Kommune er det gået trægt for regeringspartiet, faktisk så dårligt, at lokalafdelingen har nedlagt sig selv.

- Vi har i en længere periode oplevet, at det er svært at finde de lokale kræfter, der skal til for at sikre en aktiv lokalafdeling og en bæredygtig valgkamp til det kommende kommunalvalg.

- Kan ikke fortsætte

- Derfor har vi fra bestyrelsens side måttet erkende, at vi ikke kan fortsætte arbejdet i sin nuværende form, siger Mathias Haraldsson Aarre fra Ringsted-afdelingen til Sjællandske Nyheder.

Konkret betyder det, at Moderaterne ikke kommer til at være opstillet i Ringsted Kommune ved kommunalvalget 18. november.

Her stiller formand Lars Løkke Rasmussens parti op for første gang.

Moderaterne fik 9,3 procent af stemmerne ved folketingsvalget i 2022.

Adskillige dårlige sager

Siden har partiet været præget af adskillige dårlige sager, hvor folketingsmedlemmer enten er blevet smidt ud af partiet eller er gået selv.

Moderaterne har nu kun 12 folketingsmedlemmer mod 16 efter folketingsvalget.

I den seneste landspolitiske meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter stod Moderaterne til at få 2,7 procent af stemmerne.

Powered by Labrador CMS