Mystiske droner ved dansk gasfelt

Energiselskabet TotalEnergies har observeret "uautoriseret" droneaktivitet ved gasfeltet Halfdan B

Udgivet Opdateret

I forbindelse med lækagerne på Nord Stream 1 og 2-gasledningerne kom det frem, at norske boreplatforme havde haft besøg af uidentificerede droner igennem noget tid.

Nu fortæller TotalEnergies, der står for driften af det danske olie- og gasfelt Halfdan B i Nordsøen, at man her også har haft ubudne gæster.

Bekræfter

- Vi kan bekræfte, at der har været observationer af uautoriseret droneaktivitet ved Halfdan B olie- og gasfeltet i Nordsøen den 28. september, siger TotalEnergies' presseafdeling til Ekstra Bladet.

Halfdan B-feltet ligger 210 kilometer vest for Esbjerg.

Droner er set tæt på gasfelter i Nordsøen. Fotografiet her er ikke taget i forbindelse med denne artikel.
Droner er set tæt på gasfelter i Nordsøen. Fotografiet her er ikke taget i forbindelse med denne artikel.

Feltet blev tidligere drevet af Maersk Oil, men blev overtaget af TotalEnergies, da Mærsk solgte sine olie- og gasaktiviteter fra 2018.

Rangerer man de danske gasfelter efter, hvor mange kubikmeter gas, der er udvundet, er Halfdan det næststørste.

Ude af drift

Indtil 2020 var der sammenlagt hevet 35 millioner kubikmeter op af undergrunden fra Halfdan.

Danmarks største gasfelt er Tyra, som lige nu er i gang med en større renovering og derfor er ude af drift. Det har igennem tiden leveret 111 millioner kubikmeter gas.

Powered by Labrador CMS