Nybagt lottovinder: -Min kone vil godt se Paris
Bornholmsk pensionist vinder million i Lotto og har egentlig ikke lige noget, han vil bruge dem på
En ældre mand fra Bornholm har vundet en million kroner i Lottos Millionærchancen.
Han planlægger at opfylde sin kones drøm om en romantisk tur til Paris.
Manden, der oprindeligt troede, han kun havde fire rigtige på sin kupon, blev overrasket over at høre, at han havde vundet den store gevinst.
- Der gik et par dage inden jeg gik ned i Brugsen med den. Der fik jeg at vide, at der var en gevinst på mere end de kunne udbetale, og selv om jeg tænkte, at det ikke kunne passe, så var jeg jo godt klar over, at så var det mig, fortæller den bornholmske vinder.
Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.
Investeret i nye briller
Ud over rejsen til Paris har manden også investeret i nye briller og planlægger at give lidt til sine børn og børnebørn.
Han ser frem til at opleve Eiffeltårnet sammen med sin kone, som aldrig har været i Paris før.