Op til 20 cm sne på vej
Der er mere sne på vej end først meldt ud. Lokalt kan det blive op mod 20 centimeter
Mængden af sne, som falder over landet onsdag bliver nu større, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
" Der er risiko kraftigt snefald, i perioder over 15 cm på 6 timer og sammenlagt lokalt op til 20 cm i varslingsperioden", lyder det i et varsel fra instituttet.
Tidligere var det noget lavere mængder, der blev meldt ud.
Annonce
Rammer flere landsdele
- Jorden er ikke så kold, så hvis det er kraftige byger, så vil det lægge sig. Jeg vil vurdere, at der vil komme mellem en og otte centimeter sne, og lokalt kan der komme store mængder, siger Martin Lindberg til Newsbreak.dk tidligt tirsdag.
Det er hovedsageligt Fyn og Sjælland, som vil blive ramt af de kraftige snebyger, men der er også varslet sne i den nordøstlige del af Jylland.