Overvejer at vælte Lizette Risgaard

Tre forbund trækker støtte til FH-formand

Udgivet Opdateret

HK overvejer indkaldelse til ekstraordinær kongres omkring Lizette Risgaards fremtid som FH-formand.

Det siger HK-formand Anja C. Jensen fredag til Ritzau.

- Vi er nået til den erkendelse, at vi nu er nok. Jeg tror, at det handler om de næste par dage at vejre luften.

- Hvis vi har en fornemmelse af, at vi også kan få opbakning til vores motiv til kongressen, kan det godt være, at vi vil gå videre med det. Det må vi gøre op over de næste dage, siger hun.

Flere er stået frem

Det sker på efter, at flere mænd har stået frem med anklager om upassende adfærd fra Lizette Risgaard. Hun har fredag beklaget, hvis nogen har følt sig krænket.

HK, Teknisk Landsforbund og Kost samt Ernæringsforbundet, som er medlemmer under FH har meddelt, at de ikke længere støtter op om Risgaard som formand.

Ifølge FHs egne vedtægter kan der indkaldes til ekstraordinær kongres, når mindst tre medlemsorganisationer, der sammenlagt repræsenterer mindst 10 procent af de sammenlagte medlemmer forlanger det med en motiveret dagsorden.

Mistillid

Anja C. Jensen påpeger, de nu er nok, hvis alle tre medlemsorganisationer bakker op om en ekstraordinær kongres, hvor de kan udtrykke mistillid til Risgaard som formand.

Men hun vil sikre sig, at de indkalder succesfuldt, og er sikre på, at de vil få opbakning.

Derfor afventer HK de nærmeste dage.

OVERBLIK: HER ER ANKLAGERNE

Ekstra Bladet og Berlingske har sammen undersøgt anklagerne om formandens adfærd og har i den forbindelse talt med otte mænd.

Få et overblik over anklagerne mod Risgaard her:

* En mand fortæller, at Lizette Risgaard i 2016, da manden var studentermedhjælper i FH, blev tydeligt irriteret, da han ikke ville danse tæt med hende til en julefrokost.

I 2021 havde den samme mand en mere central rolle i FH, og på Lønmodtagernes Topmøde klappede Risgaard manden i numsen tre gange, da han ville sige farvel til hende.

* En mand, der i 2019 var 26 år og aktiv i FH's ungdomsbevægelse, fortæller om en oplevelse på Arbejdermuseet, hvor fagbevægelsen og politikere var samlet til afgørelsen af folketingsvalget.

Manden stod ved siden af Lizette Risgaard på scenen for at synge en arbejdersang. Det er tradition, at man ved sådanne lejligheder står tæt på hinanden og holder om hinandens skuldre eller arm i arm.

Manden fortæller, at han undervejs i sangen mærkede Risgaards hånd glide ned ad hans ryg, indtil den sidst var på hans numse, hvor den blev i et eller to vers af sangen.

* En mand, der har været studentermedhjælper i fagbevægelsen, fortæller om en oplevelse i foråret 2021, hvor han mødte ind på et kontor, hvor der næsten ikke var andre.

Her mødte han om eftermiddagen Lizette Risgaard. De to hilste på hinanden, og han fortæller, at hun efterfølgende strøg ham langt op og ned ad ryggen.

* En mand, der ikke var en del af FH, fortæller, at han i 2018 deltog i et fagligt arrangement, hvor Risgaard også deltog.

De to talte sammen i løbet af dagen. Efter deres sidste samtale mærkede manden, at FH-formanden havde sin hånd på hans numse.

* En mand fortæller, at han på Folkemødet i 2019 var til sangaften i FH's telt. Her stod de syngende tæt, og under sangen gled Risgaards hånd ned på manden numse og forblev placeret der i flere minutter.

I 2021 blev den samme mand igen taget på af Risgaard til et arrangement i fagbevægelsen.

* Ekstra Bladet og Berlingske har talt med yderligere tre mænd, der beskriver lignende oplevelser med FH-formanden.

* Alle mænd, der fortæller om oplevelser med Risgaard, ønsker at være anonyme.

* De to aviser har i alt kendskab til ti episoder, hvor FH-formanden ifølge de involverede mænd opførte sig upassende.

* Episoderne er i forskellig grad bekræftet af vidner. Aviserne er desuden i besiddelse af mails, anden dokumentation og kildemateriale, der understøtter mændenes forklaringer og viser, at ledelsen i FH er blevet orienteret om den grænseoverskridende adfærd.

Kilde: Berlingske og Ekstra Bladet

- Det skal ikke bare være maskespil, siger hun.

Lizette Risgaard kan snart være fortid som formand for FH.
Lizette Risgaard kan snart være fortid som formand for FH.
Powered by Labrador CMS