Pas på glatte veje

Vejret meget forskelligt i forhold til, hvor du bor

Billedet her er fra Vallensbæk.
Billedet her er fra Vallensbæk.
Udgivet Opdateret

Flere er tirsdag morgen vågnet op til sne på vejene og i haverne. Men ellers begynder tirsdagen rent vejrmæssigt meget forskelligt i forhold til, hvor du bor.

I store dele af landet advares der også om glatte veje i morgentimerne.

- På Bornholm kan du se frem skyer og lidt sne eller slud. På Sjælland, Lolland og Falster kigger solen frem mellem skyerne. I Jylland starter dagen med mange skyer samt regn vestfra, der dog stedvis starter som slud eller sne, oplyser Klaus Larsen fra DMI.

Det har natten til tirsdag sneet flere steder i landet. Fotoet her er taget i Vallensbæk.
Det har natten til tirsdag sneet flere steder i landet. Fotoet her er taget i Vallensbæk.

I løbet af eftermiddagen klarer det igen lidt op vestfra, men desværre bliver det også noget blæsende. 

Føles køligt

Så selv med termometeret viser op til 7 grader, vil det føles køligt. Et kig på kuldeindekset viser også at det svarer til under 2 grader i vindstille vejr. 

- Onsdagen vil føles kold, selvom det vejrmæssigt bliver ugens pæneste dag, med sol og kun få byger, lyder det fra Klaus Larsen.

Ustadigt vejr

Resten af ugen forsætter med det ustadige vejr - både torsdag og natten til fredag passerer fronter med regn vestfra, afløst af mere tørre perioder. 

Vinden vil aftage en overgang men i weekenden går vi atter en temmelig blæsende periode i møde.

Powered by Labrador CMS