Pas på vinden

Blæsende onsdag i vente

Offentliggjort Sidst opdateret

Det meste af Danmark står op til en blæsende og kølig onsdag.

Og vinden vil præge dagen, siger vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, Mette Zhang.

- Skal man ud at stille telte op i dag for at gøre klar til konfirmation eller bryllup i morgen, så skal man tøjre dem godt, for det bliver blæsende med frisk vind til kuling. Det gode er så, at der kun er svag til jævn vind i sigte Kristi himmelfartsdag, så teltene står i fred på selve festdagen, siger Mette Zhang til Newsbreak.dk.

Solen titter frem

Onsdag begynder også skyet, men i løbet af dagen klarer det op over det meste af landet.

Mest sol kommer der til nordjyderne og de østlige egne.

- I syd- og Vestjylland skal man være mere heldig for at få solen at se. Vi får 9-14 grader, siger Mette Zhang.

Det skulle blive vejr til at feste i telt Kristi himmelfartsdag.
Det skulle blive vejr til at feste i telt Kristi himmelfartsdag.

Ingen nedbør

Konfirmanderne kan som udgangspunkt lade paraplyen blive hjemme.

- Vi bør ikke få nedbør torsdag, så vejret er med konfirmanderne og andre, der skal holde fest udendørs, siger Mette Zhang til Newsbreak.dk.

Powered by Labrador CMS