Risikerer ældres liv og lemmer

Det er forskelligt, om det er hjemmehjælpere på farten eller en vagtcentral, som tager imod ældres nødråb. Forskellighederne skaber bekymring

Udgivet Opdateret

Citathistorie: TV2 Østjylland

Med et tryk på et nødkald kan svage ældre tilkalde hjemmeplejen, hvis de for eksempel falder i eget hjem og ikke kan komme på benene selv.

Men der er stor forskel fra kommune til kommune, om det er hjemmehjælperne selv, som besvarer nødkaldene mellem alle deres andre opgaver, eller om det er en vagtcentral, som svarer og sørger for, at den relevante hjælp bliver sendt, viser en undersøgelse, TV2 Østjylland har lavet.

Går ud over liv

Det deler vandene. Hos Alzheimerforeningen mener man, at forskellighederne kan åbne for fejl.

- Det betyder, at kvaliteten i de forskellige kommuner er meget varierende. Vi risikerer, at kvaliteten bliver så lav, at det går ud over menneskers liv og lemmer, siger direktør Nis Peter Nissen til TV2 Østjylland.

75 af landets 98 kommuner har svaret på TV2 Østjyllands rundspørge.

Alle burde have central

I 35 af kommunerne er det de udkørende hjemme - eller sygeplejere selv, som besvarer nødkaldene. 29 kommuner har valgt, at nødkaldene skal besvares hos en central. For eksempel det lokale brandvæsen. Og så har 11 kommuner valgt en blandet løsning.

Hjemmeplejernes fagforening, FOA, mener, at løsningen, hvor det er hjemmehjælperne selv, som besvarer opkaldene mellem alle deres andre opgaver, generelt er dårlig.

- Alle forstyrrelser, som kan fjernes fra medarbejderne ude i hjemmeplejen, skal væk. Jeg mener klart, at alle kommuner burde have en central, siger sektorformand hos FOA, Jette Ohlsen, til TV2 Østjylland.

Der gik syv timer

Nødkald blev et varmt emne efter sagen om 97-årige Tove Dreyer fra Aarhus, som TV2 Østjylland belyste i januar.

Hun faldt i sit eget hjem. Og selvom hun trykkede adskillige gange på sit nødkald, så gik der syv timer, før hjælpen kom.

I Aarhus Kommune er det hjemmehjælperne selv, som besvarer nødkaldene. Alene i september, hvor Tove Dreyer faldt, var der, ifølge kommunens egne tal, 12.018 registrerede nødkald.

En analyse, som kommunen selv har fået lavet, har senere peget på, at kommunen bør omorganisere ordningen. Blandt andet fordi, den udfordrer borgersikkerheden og forstyrrer medarbejderne.

Må tage udfordringer

Konklusionerne fra Aarhus er bekymrende, mener foreningen Danske Seniorer. Ifølge direktør Katrine Lester kan en ordning, hvor hjemmehjælperne selv besvarer nødkald, dog sagtens fungere i mindre kommuner.

Kommunens størrelser er med andre ord afgørende.

- Man kan ikke være en storby og opføre sig som om, man er en landsby. Man er nødt til at tage de udfordringer og fordele, som er forbundet med at være storby, siger Katrine Lester til TV2 Østjylland.

God ordning

Konkret i Aarhus har man indtil videre valgt at holde fast i den hidtidige løsning. Ældrerådmand Christian Budde (V) mener, at kommunens ordning er god, som den er.

Han erkender dog over for TV2 Østjylland, at han hellere så, at nødkaldsordningen blev samlet hos en central. Det vil koste 3,5 millioner kroner. Penge, han fortæller, han ikke kan finde i budgettet, hvorfor han vil tage det med til kommunens budgetforhandlinger til efteråret.

Powered by Labrador CMS