Så meget har vi stående i banken

Trods inflation så stiger indlånet i de danske banker

Udgivet Opdateret

Selv om buldrende inflation har gjort et betydeligt indhug i danskernes økonomiske råderum, fortsætter deres opsparinger med at vokse.

Det viser en opgørelse fra Nationalbanken mandag morgen.

I februar steg det samlede indlån i landets banker med 9,6 milliarder kroner. Det betyder, at der samlet står 1087 milliarder kroner.

Gælder ikke alle

Ifølge Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, er det dog langt fra alle, som vil kunne genkende det billede.

Det skyldes, at de store bankindlån er meget ulige fordelt mellem borgerne, skriver han i en kommentar.

- Og nogle oplever at må tære på opsparingen i en mere dyr tid.

Flere i arbejde

Udviklingen er primært et resultat af, at beskæftigelsen bliver ved med at sætte rekord.

- 175.000 flere er i dag i beskæftigelsen sammenlignet med tiden inden coronapandemien, og det medvirker til at øge den samlede lønindkomst, siger han.

INFLATION

I en markedsøkonomi kan priserne på varer og tjenester altid variere.

Nogle priser stiger, andre priser falder.

Der er tale om inflation, hvis der er en generel stigning i priserne, ikke kun på en enkelt vare eller tjeneste.

Det betyder, at man kan købe mindre for 1 euro.

Eller sagt på en anden måde: 1 euro er mindre værd, end den var før prisstigningen.

Kilde: Den Europæiske Centralbank
Powered by Labrador CMS