Så trist bliver november

Ikke meget godt i vente på vejrfronten

Udgivet

Hvis man har det fromme håb ved indgangen til november, at vejret bliver bedre i årets næstsidste måned, så kan man godt tro om igen.

DMI har tirsdag udsendt deres seneste månedsprognose, og der er ikke meget at komme efter.

Langtidsmeteorolog Steen Hermansen er næsten for ærlig i sin karakteristik af de kommende ugers vejr.

Vådt

- De kommende uger ser ud til fortsat at byde på vådt og ustadigt vejr med temperaturer lidt til den kølige side, skriver han i indledningen af prognosen for november.

Det betyder, at det regnfulde vejr fortsætter.

Vi får en del dage med enten regn eller byger, særligt frem til midt i november. 

Måske får vi den at se

I anden halvdel af november er der lidt større chancer for et afbræk i regnvejret.

Et højtryk kan forstærkes over Nordøsteuropa og give plads til solen med mindre nedbør til følge.

Men ingen roser ude torne.

Med det klarere vejr kan vi også få kold luft ned over Danmark fra nordøst, hvilket kan give vinternedbør med sne og slud, som især vil ramme langs østvendte kyster der ligger åbent ud til Kattegat eller Østersøen.

Powered by Labrador CMS