Stor ændring for danskerne

Den digitale post i Danmark bliver fremover løftet med et nyt system

Det digitale system i Danmark ændres.
Det digitale system i Danmark ændres.
Udgivet Opdateret

Fra mandag 21. marts vil det nye Digital Post blive aktiveret. 

Det sker i forbindelse med en styrkelse af den digitale post, som skal være med til at fremtidssikre Danmark i brugen af den offentlige digitale infrastruktur. 

Det oplyser Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelsen. 

Afløser tidligere system

Systemet skal være med til at give en større fleksibilitet til at kunne tilpasse løsningen til fremtidige behov for danskerne, oplyser Digitaliseringsstyrelsen. 

- Det er vigtigt, at vi har gode løsninger, så vi fortsat er effektive, og at man samtidig føler sig tryg ved den digitale kommunikation, siger Tommy Kjelsgaard, der er vicedirektør i Danske Regioner i pressemeddelelsen. 

Skal gavne borgerne og erhvervslivet

Det nye digitale system skal være med til at sikre, at borgerne modtager indkaldelser fra sygehuset eller svar på ansøgningen om en plads på en institution i den pågældende kommune.

Det er samtidig via det nye system, at danskerne modtager information om barsel, refusion af sygedagpenge eller straffeattester. 

Alt sammen med formålet om at være en stor dobbeltfunktion som digital postkasse for offentligt post til borgerne og virksomheder.

Lancerer ny digital app

I forbindelse med styrkelsen af den digitale post vil der blive lanceret en Digital Post-app. 

Det skal gøre det lettere for ejere og medarbejdere i SMV'er at skifte løbende mellem sin private post og sin virksomhedspost, oplyser Digitaliseringsstyrelsen.

Kan vælge frit

Fremover kan virksomheder og borgere frit vælge, om de vil tilgå deres Digital Post fra de tre platforme, som det offentlige stiller rådighed: borger.dk, Virk eller den nye Digital Post-app.

Digital Post fra det offentlige vil også kunne læses på de to platforme fra private selskaber, e-Boks og mit.dk. 

På disse platforme kan man også modtage post fra private aktører som fx banker og forsikringsselskaber, der har indgået en privat aftale om at anvende en af de privatejede platforme for sikker digital post. 

Det er e-Boks A/S, der står bag platformen e-Boks, og Netcompany er virksomheden bag mit.dk.

Powered by Labrador CMS