Annonce
Stort strømnedbrud rammer 400 husstande
Årsagen til, at 387 kunder af elnetselskabet N1 ikke har haft strøm siden klokken 12.40 lørdag, er ikke kendt.
Næsten 400 husstande i byerne Kongerslev og Storvorde i Nordjylland er uden strøm.
Det fremgår af elnetselskabet N1's hjemmeside.
Strømafbrydelsen har varet siden klokken 12.40, og årsagen er endnu ukendt.
Annonce
Selskabet oplyser på sin hjemmeside, at de er på vej ud for at lokalisere fejlen.
Elnetselskabet N1 forsyner mere end 800.000 hjem og virksomheder i Jylland med strøm.