Tidligt smitteudbrud stammer fra Smukfest

For første gang i 15 år er der registreret et så tidligt udbrud af influenzasmitte

Offentliggjort Sidst opdateret

Tidligt influenzaudbrud forbundet med Smukfest

Et usædvanligt tidligt influenzaudbrud er blevet registreret i Danmark, og det kan spores tilbage til Smukfest i Skanderborg.

Statens Serum Institut betegner situationen som atypisk, da influenzasmitte normalt først stiger i vinterhalvåret.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Der er konstateret et større udbrud af influenzavirus, der med stor sandsynlighed kan kædes sammen med musikfestivalen Smukfest i Skanderborg.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Det er første gang i de sidste 15 år med overvågning, at der er registreret et så tidligt influenzaudbrud i Danmark.

Atypisk

Derfor betegner SSI situationen som "atypisk" i instituttets ugentlige opdatering på luftvejssygdomme, som blev udgivet onsdag.

En række af smittetilfældene kan spores til Smukfest, der løb af stablen fra 3. til 10. august.

- Alle de smittede med identisk virus havde været på festivalen, mens de øvrige tilfælde havde en anden smittekilde. Derfor kan vi med meget stor sandsynlighed knytte udbruddet til netop dette arrangement, siger Ramona Trebbien, sektionsleder ved Statens Serum Institut.

En række af smittetilfældene kan spores til Smukfest, der løb af stablen fra 3. til 10. august. (Arkivfoto).

- Meget usædvanligt

Influenza er en sygdom, der typisk først giver anledning til større smitte i vinterhalvåret.

- Det er meget usædvanligt, og vi følger udviklingen, siger sektionslederen om det tidlige udbrud i august.

I uge 33 steg influenza A tilfælde nationalt til 115 fra 19 tilfælde ugen før.

Powered by Labrador CMS