Tiltalt for at lave egne pantflasker

En 62-årig fandt på en speciel fidus for at supplere indtjeningen

En mand er tiltalt for at have fremstillet sine egne pantkoder som han havde sat på flasker.
Udgivet Opdateret

En 'kreativ' 62-årig mand fra Vendsyssel indtager fredag anklagebænken i retten i Hjørring, hvor han er anklaget for at lave sine egne pantflasker. 

Det skriver tv2nord.dk. 

Manden er tiltalt for i to tilfælde at have taget turen til en butik i Frederikshavn for at komme af med pantflasker.

Fremstillede egne koder

Men flaskerne var ifølge politiets anklager ikke pantflasker.

Den 62-årige havde ifølge anklageskriftet fremstillet sine egne pantkoder, som han havde sat på flaskerne, så de pludselig blev penge værd i flaskeautomaten.

Det fremgår ikke, hvordan manden forholder sig til anklagerne.

Han risikerer en bøde på 1.000 kroner, hvis retten finder ham skyldig.

Powered by Labrador CMS