Togene holder stille

Nedrevet køreledning driller togtrafikken mandag morgen

Udgivet

Togtrafikken mellem København og Aarhus er mandag morgen påvirket på grund af en nedrevet køreledning.

Det skriver P4 Trafik København & Sjælland på det sociale medie X.

Oprindeligt var meldingen fra DSB, at der ikke kører tog mellem Vejle og Hedensted på grund af den nedrevne køreledning.

- Vi har bestilt togbusser, som begynder at køre fra klokken 05.45, skriver DSB på sin hjemmeside.

Desuden oplyses det, at regionaltogene er helt aflyst mellem Aarhus og Fredericia.

Powered by Labrador CMS