Tusindvis af danskere kan få erstatning

Arbejdsretten har givet en kvinde erstatning, fordi hun som vikar for et vikarbureau i receptionen på et lokalt sygehus fik mindre i løn end de fastansatte.

Det skriver Politiken.

Erstatning på 72.000 kroner

Kvinden har fået tilkendt en erstatning på knap 72.000 kroner.

Det er Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der har ført sagen for HK Privat på vegne af kvinden.

Kim Jung Olsen, som er formand for HK Privat, understreger, at man skal behandles lige, uanset om man er fastansat eller vikar.

- Vi har fået sat punktum for en årelang praksis, hvor vikarer har kunnet blive spist af med ringere løn og pension end fastansatte kolleger uden saglig eller faglig grund, siger han til Politiken.

Ikke billig arbejdskraft 

Kim Jung Olsen understreger samtidig, at det kan give god mening at bruge vikarer, men at det ikke skal være billig arbejdskraft.

Ifølge HK Privat kan sagen få betydning for tusindvis af vikarer.

Derfor lyder opfordringen, at man kontakter sin lokale HK-afdeling, hvis man har været udsendt gennem et vikarbureau og har mistanke om, at der er sket forskelsbehandling.

Udgangspunkt i EU's vikardirektiv

Sagen tager udgangspunkt i EU's vikardirektiv fra 2008 og en EU-dom fra 2022.

Hidtil har udgangspunktet i den danske vikarlov været, at hvis et vikarbureau var dækket af en overenskomst, var vikarens rettigheder beskyttet tilstrækkeligt, også hvis der blev afveget fra ligebehandlingsprincippet.

Men en EU-dom fra 2022 fastslog i en lignende sag, at vikarer overordnet har krav på samme betaling som fastansatte kolleger.

 Det skriver FH i en pressemeddelelse.

Fleksibel arbejdskraft 

FH slår ligeledes fast, at afgørelsen fra Arbejdsretten sikrer, at vikarer ikke bliver brugt som billig arbejdskraft, men kun som mere fleksibel arbejdskraft.

I den danske sag repræsenterede Dansk Erhverv vikarbureauet. 

Vil sende vikarloven tilbage

Her havde vicedirektør Charlotte Vester håbet, at Arbejdsretten ville sende vikarloven tilbage til Folketinget, så man kunne tilpasse den til EU-dommen fra 2022.

- Det handler om, at man ikke skal sidde og sammenligne to overenskomster, der ofte er vidt forskellige. Det er ekstremt administrativt tungt og med risiko for fejl, skriver hun i et svar til Politiken.