Vælter ind for at spare i skat

700.000 gange er der logget ind på skat.dk siden tirsdag

Udgivet Opdateret

Det har været ganske populært blandt danskerne at tage et kig på deres skatteforhold for næste år.

En foreløbig undersøgelse fra Skattestyrelsen viser, at der er blevet logget ind på skat.dk 700.000 gange siden tirsdag.

Tirsdag åbnede styrelsen for, at man kan rette sin forskudsopgørelse for 2023.

Ifølge Jan Møller Mikkelsen, der er underdirektør i styrelsen, har man aldrig før registreret så mange logins de første tre dage.

Meget flotte tal

- Det fortæller os, at danskerne nu er virkeligt opmærksomme på deres skattebudget for det kommende år, siger han.

- En forskudsopgørelse, der stemmer, er den bedste vej til en forudsigelig skatteøkonomi, så det er flot med så høje tal.

Sådan fungerer forskudsopgørelsen

* Hvert år i november kan du se din forskudsopgørelse for det kommende år.

* Din forskudsopgørelse for 2021 lander den 17. november 2020.

* Her er det en god idé at tjekke, om tallene stadig passer, så du hver måned får betalt den rigtige skat.

* Du skal være ekstra opmærksom, hvis du har oplevet større ændringer i din økonomi – eksempelvis hvis du har fået et nyt job, går på pension, køber eller sælger fast ejendom eller får væsentligt længere eller kortere afstand til arbejde.

* Justerer du ikke de gamle tal til for det forrige år, så risikerer du at skulle betale restskat, når året er omme.

Kilde: Borger.dk.

Skattestyrelsen kan på nuværende tidspunkt ikke svare på, hvor mange unikke brugere der er logget ind på skat.dk siden tirsdag. Styrelsen kan heller ikke sige, hvor mange der har rettet i forskudsopgørelsen indtil nu.

Der kan være tusinder af kroner at spare på skatten næste år.
Der kan være tusinder af kroner at spare på skatten næste år.
Powered by Labrador CMS