Varsler store nedbrud i dag
Efter ny dansk støtte til Ukraine vil den russiske hackergruppe NoName057(16) "demonstrere" konsekvenser
Den russiske hackergruppe NoName057(16) skriver torsdag morgen på beskedtjenesten Telegram, at den vil demonstrere, hvilke konsekvenser det har at ignorere cybersikkerhed.
Vil demonstrere konsekvenser
Gruppen indleder opslaget med at skrive, at Forsvarsministeriet for nylig har givet yderligere støtte til Ukraine i form af den 28. donationspakke på 1,4 milliarder kroner.
- Vi demonstrerer tydeligt og på vores egen måde konsekvenserne af at ignorere cybersikkerhed, lyder det i opslaget efterfulgt af en djævle-emoji.
Borger.dk og Terma
I opslaget nævner gruppen specifikt borger.dk, Transportministeriet og Terma.
Ligeledes er også e-Boks nævnt af gruppen.
Det samme opslag ligger på hackergruppens X-profil.
Ingen problemer
Terma er en dansk forsvarsvirksomhed, som blandt andet producerer dele til kampfly.
Torsdag kort før klokken 10.00 kan man tilgå alle tre hjemmesider.