Wegowy-plan: Nu skal der sprøjtes
Novo Nordisk søger om ny metode
Novo Nordisk har søgt om godkendelse hos Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til at hæve den tilladte dosis af vægttabsmidlet Wegovy til 7,2 milligram.
Det skriver Novo Nordisk i en meddelelse ifølge MarketWire.
Standarddosis er i dag 2,4 milligram.
Ifølge Ludovic Helfgott, der er direktør for produkt- og porteføljestrategi i Novo Nordisk, udspringer anmodningen af et ønske om at tilbyde målrettet behandling af personer med svær overvægt.
Svær overvægt
- Ansøgningen med den nye dosis Wegovy er endnu et skridt i retningen mod at yde innovative løsninger, der møder specifikke behov hos folk med svær overvægt.
- Denne nye dosis var udviklet som en skræddersyet mulighed for folk med behov for yderligere støtte til at opnå betydningsfuldt og bæredygtigt vægttab, siger Ludovic Helfgott i meddelelsen.
Taber sig 21 procent
Forud for ansøgningen til EMA har Novo Nordisk undersøgt, hvor effektiv og sikker en forhøjelse dosis vil være.
Forsøgspersonerne opnåede i gennemsnit et vægttab på 21 procent ved en Wegovy-dosis på 7,2 milligram.