Wozniacki: Det er slut

Melder ud om fremtiden i podcast

Offentliggjort Sidst opdateret

Wozniacki afslører fremtidsplaner

Caroline Wozniacki udelukker et comeback til tennis på topniveau og fokuserer på familieliv.

Hun nyder at lave tv og ønsker en balance mellem arbejde og tid med familien.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Det bliver næppe til endnu et comeback til tennis på topniveau.

Det siger Caroline Wozniacki i et interview med podcasten "Nothing Major", der har de tidligere tennisspillere John Isner, Sam Querrey, Jack Sock og Steve Johnson som værter.

På et direkte spørgsmål om, hvorvidt man skal forvente hende tilbage på banen, svarer danskeren:

Comeback efter tre års pause

- Nej, jeg tror, det bliver et nej, siger hun og fortsætter:

- Hvis det var op til David (ægtefællen David Lee, red.), ville han påpege, at jeg har min beskyttede rangering og kan spille de store turneringer.

Wozniacki gjorde comeback til tennis i 2023 efter mere end tre års pause og nåede at kvalificere sig til OL i Paris. Hun spillede sin hidtil sidste turnering ved US Open i 2024, hvor hun nåede fjerde runde.

Caroline Wozniacki nåede sidste år fjerde runde ved US Open. Det kan meget vel have været hendes sidste turnering.

Tre børn

Siden har hun været gravid og født sit tredje barn, og derfor er hendes rangering som nummer 73 beskyttet.

- Jeg har stadig lang tid til at beslutte mig. Hvis jeg tror, jeg kan komme tilbage i form, skal man aldrig sige aldrig. Men med tre små børn er det allerede et fuldtidsjob, forklarer hun i podcasten.

35-Ã¥rige Wozniacki ved da heller ikke endnu, hvad fremtiden bringer.

Familien i højsædet

- Jeg ved det ikke for at være helt ærlig. Jeg har tre små børn. Jeg vil gerne rejse, og jeg har nydt at lave tv. Jeg tror, det er mit næste skridt. Jeg vil gerne arbejde et par uger om året og ellers slappe af og hygge mig med familien. Det er den perfekte balance for mig, siger hun.

Den tidligere verdensetter har vundet 30 WTA-titler i single. Hun nåede sin karrieres højdepunkt med sejren ved Australian Open i 2018.

Powered by Labrador CMS