Det er overstået

Optagelserne til sæson 5 af hit-serien 'Sommerdahl' er i kassen

Udgivet Opdateret

Optagelserne til endnu en sæson af TV 2 Charlie-hitserien 'Sommerdahl', den femte i rækken, er nu i hus.

Det fortæller Peter Mygind, der spiller rollen som chefefterforskeren Dan Sommerdahl, glædestrålende i et opslag på Instagram.

Tak til alle

- Så kom Sommerdahl sæson 5 i kassen. Af hjertet tak til alle mine fantastiske kollegaer bag og foran kameraet. Og tak til alle jer, der kigger med, skriver han. 

Samtidig deler han er herlig lille serie fotos, der er blevet taget i forbindelse med optagelserne.

Premiere i 2024

‘Sommerdahl’ blev sendt første gang den 1. marts 2020 og er siden blevet særdeles populær. 

Ikke blot her hjemme, men også i udlandet.

TV 2 har tidligere meldt ud, at sæson 5 forventes at få premiere i 2024.

Ifølge Peter Mygind er optagelserne til sæson 5 af den populære tv-serie 'Sommerdahl' nu i kassen.
Powered by Labrador CMS