Det hedder Anders Bircows nye sang

'Linie 3'eren Indspiller sit første dansktophit og drager på turné

Offentliggjort Sidst opdateret

Anders Bircow er i gang med et helt nyt musikalsk kapitel. 

For første gang kaster han sig over dansktop, og netop nu er han i studiet for at indspille sin debut i genren.

- Jeg har været i studiet i dag, og selvom min stemme ikke var helt i top, så gik det. Vi fortsætter i morgen, sagde den 74-årige entertainer til Kendte.dk ved premieren på 'Avatar' i 'Vue' på Fisketorvet, hvor han var ledsaget af hustruen Marion, datteren Julia og hendes veninde Sophie.

Den nye sang

Anders Bircow ser fremt til fortsat masser af succes i det nye år.

Her afslørede han også titlen på sin nye sang.

- 'Jeg længes hjem', lød det kælent om dansktopnummeret, som er skrevet af Søren Sebber.

På turné

- At være popsanger er en speciel kunstart og sværere, end man skulle tro, forklarede Anders Bircow, der til januar skal optræde som en del af 'Dansk Slager Parade'.

- Seks nye sange skal jeg lære. Det er ikke hårdt, men et arbejde trods alt, mente skuespilleren.

Når han ser tilbage på året, fremhæver Anders Bircow blandt andet sølvbrylluppet på Fiji-øerne som en af de helt store oplevelser.

- Og så håber jeg på fortsat succes i det nye år, lyder nytårsønsket.

Anders Bircow med hustruen Marion, datteren Julia og hendes veninde Sophie
Powered by Labrador CMS