Et vemodigt farvel efter 10 skønne år

Nu er 'fru Therese' og tiden med 'Badehotellet' fortid for Anne Louise Hassing 

Gennem ni sæsoner har danskerne kunnet følge Anne Louise Hassing som 'grosserer Madsens' hustru, 'fru Therese' i TV 2's 'Badehotellet.

Men nu er det slut.

Allersidste optagedag

Anne Louise Hassing har haft sin allersidste optagedag til den 10. og endegyldigt sidste sæson af den populære serie.

Det afslører hun i et opslag på Instagram.

-  Jeg må sige, at det var meget emotionelt for mig, at sige farvel til alle de skønne mennesker, som har været så stor en del af mit liv i 10 år. Der blev krammet og grædt, skriver hun blandt andet. 

Mere end tv og arbejde

Anne Louise Hassing fortæller også, at tiden med 'Badehotellet' har været andet og meget mere end blot tv og arbejde.

- Vi er blevet en familie, som åbent har delt sorger og glæder med hinanden gennem 10 år, og været med til at skabe noget unikt. Holdet har været helt fantastisk, og der har været så meget kærlighed i studiet, når vi har filmet. Også på de meget lange dage med overtid, forklarer hun.

Anne Louise Hassing ses sammen med Lars Ranthe i deres 'Badehotellet'-roller som grosserer Madsen og hans hustru,'fru Therese'.
Anne Louise Hassing ses sammen med Lars Ranthe i deres 'Badehotellet'-roller som grosserer Madsen og hans hustru,'fru Therese'.

I opslaget deler Anne Louise Hassing også et skønt billede, hvor hun står sammen med seriens instruktør Fabian Wullenweber samt sine kolleger Amalie Dollerup og Lars Ranthe.

Se det her under.  

 

Powered by Labrador CMS