Familiestriden fortsætter

Caroline Fleming har endelig tilbageleveret et kostbart maleri til Valdemars Slot, som hun uretmæssigt havde taget

Udgivet Opdateret

Efter en langvarig familiestrid om arven fra Valdemars Slot, er det kostbare 'Pilo'- maleri nu blevet returneret til sin oprindelige plads på slottet.

Det skriver B.T.

Caroline fjernede maleriet, som hun mente tilhørte hendes arvtager-søn Alexander.

Tilbageleveringen har været længe undervejs, og blev først effektueret her i april.

Maleriet, som forestiller slotsfruen Anne Margrethe Juel,  er dermed kommet tilbage efter halvandet års fravær.

Må ikke fjernes

Civilstyrelsen afgjorde i januar, at maleriet uretmæssigt var blevet fjernet af Caroline Fleming, og det skulle derfor 'hurtigst muligt tilbageleveres til søsteren Louise Iuel-Brockdorff og hendes mand, der ejer Valdemars Slot.

Del af en samling

Maleriet er en del af en samling på 14 genstande, som ifølge en klausul fra 1923 ikke må fjernes fra slottet, så længe familien Iuel ejer det.

Efter sagen har fået offentlig opmærksomhed, planlægger slotsejerne at udstille maleriet for offentligheden, når slottet genåbner i 2025, melder B.T.

Caroline Fleming måtte ikke fjerne kostbart maleri, så det er nu leveret tilbage til søsteren, der sammen med sin mand ejer Valdemars Slot.
Powered by Labrador CMS