Forholdet er slut

Jackie Navarro støttes i den svære tid af veninden Amalie Szigethy

Udgivet

Jackie Navarro ankom sammen med ’Forsidefruer ’-kollegaen Amalie Szigethy til ’Danish Beauty Awards’ fredag aften i Tivoli Kongrescenter i København.

 Og her afslørede veninderne en trist nyhed.

 - Jeg er blevet single for en måned siden, sagde 38-årige Jackie Navarro til Nyheder.dk, og henviser til et nu flerårigt forhold til Rasmus S. Møller, der altså nu er afsluttet.

Parret har sammen datteren Chloé Valentina, der er født i 2019, mens hun også har tre børn fra et tidligere ægteskab.

Svært at være alene

 - Det er megahårdt, og det er svært at skulle være alene med fire børn, erkendte Jackie, og fortsatte:

 - Jeg bor i Rungsted og han flytter til Spanien, hvor han har boet tidligere.

 - Jeg har det ok, men det er selvfølgelig også svært. Jeg har ikke været single siden jeg var 21 år gammel, fortsatte reality-stjernen.

Veninder støtter hende

 Amalie Szigethy, 32. støtter veninden undervejs i den svære periode.

 - Vi griber Jackie, sagde hun, og Jackie tilføjede:

- Det betyder alt med veninder.

Jackie Navarro støttes af Amalie.

 

Powered by Labrador CMS