Mand udsatte kat for uhyggelig tortur

Manden er nu dømt og må ikke længere holde dyr

En 21-årig mand er nu blevet dømt i en sag, hvor han udsatte en kat for grov mishandling. 

Sådan skriver Midt- og Vestsjællands Anklagere på det sociale medie X. 

Kogende vand og mikroovn

Her fremgår det, at manden opholdt sig på et bosted i Roskilde, da han hældte kogende vand over katten, kastede den i gulvet og derudover puttede den i en mikroovn. 

Den voldsomme mishandling resulterede i, at katten måtte aflives. 

Manden er nu idømt en behandlingsdom, og han har derudover også mistet retten til at holde dyr. 

Powered by Labrador CMS