Laust Sonne alene på turné
Trommeslageren presser det ind mellem D-A-D koncerterne
Laust Sonne gør nu noget, han sjældent gør:
Han tager på solotour i eget navn.
Det oplyser PHD Music i en pressemeddelelse.
Det er mere end et årti siden sidst, men til foråret står han igen foran publikum med helt nye sange.
Spiller og synger
Musikeren er aktuel med albummet 'Lost Son', hvor han selv har spillet og sunget alt.
Til gengæld bliver solokoncerterne med et fuldt band.
Albummet er tæt forbundet med bogen 'Laust og Maria', som han tidligere på året udgav sammen med hustruen Maria Erwolter.
Historien udspiller sig
Flere af sangene er blevet til i løbet af de otte år, hvor parrets historie udspiller sig.
Koncerterne bliver presset ind mellem 38 europæiske shows med D-A-D og markerer et sjældent solobrud i en ellers travl kalender.
Laust Sonne rammer i maj blandt andet Odense, Randers og Aalborg, inden han senere spiller i København.