Medie: Rihanna har hemmelige planer

Holder det stik, er det for alvor godt nyt til superstjernens mange fans 

Bortset fra, at hun optrådte ved verdens største enkeltstående idrætsbegivenhed, den amerikanske Super Bowl, tilbage i februar, er det yderst begrænset, hvad publikum har set til Rihanna de seneste år.

I hvert fald på musikscenen.

På verdensturné

Men nu er der fantastisk nyt til superstjernens mange fans.

Ifølge Mirror drager hun nemlig på verdensturné i 2024 og 2025.

Planlægningen er foregået i al hemmelighed og kontrakten med det multinationale underholdningsselskab 'Live Nations', der skal varetage billetsalget, er underskrevet, oplyser en 'insider' til det britiske medie.

To nye albums

Den skulle angiveligt have en værdi af 32 millioner pund eller det, der svarer til 275 millioner danske kroner. 

Det fremgår også, at Rihanna op til turnéen arbejder på hele to nye albums.  

Rihanna er angiveligt lige nu i fuld gang med at planlægge kommende verdensturne.
Powered by Labrador CMS