OL-vintervært trodser hjertestop

DR's Tobias Hansen presser kroppen trods sidste års indlæggelse

Offentliggjort Sidst opdateret

Sidste sommer faldt Tobias Hansen om med hjertestop i Skallerup Klit og overlevede kun, fordi hans 12-årige søn Hugo hurtigt hentede hjælp.

I disse dage er han tilbage på skærmen som vært og kommentator for DR under Vinter-OL, og derudover har han kastet sig ud i en udfordring, som de færreste ville turde efter sådan en oplevelse.

Tobias Hansen giver gas igen

Byder på alpeetaper

- Jeg er 100 procent tilbage. Jeg har jo egentlig fremturet med, at det, der skete, ikke har ændret mig som menneske, siger han til SE og HØR.

Han understreger det ved tilmeldingen til sommerens benhårde etapeløb 'Haute Route Alps', der over syv dage byder på alpeetaper i 'Tour de France'-kategorien.

Personlig træner

Den 46-årige DR-profil begyndte allerede i oktober at træne målrettet, og har hyret en personlig træner for at stå i topform til sommerens løb.

Selv om han i dag er tilbage i arbejdstempo under Vinter-OL, erkender han, at det kan være hårdt at være væk fra familien i lange perioder.

Josefine Høgh, Tobias Hansen og Sarah Fisker er vinter OL-værter i de italienske Alper på DR.
Powered by Labrador CMS