Peter Mygind fortsætter i 'Sommerdahl'
TV 2 Play afslører premieredatoen på de nye afsnit
Der er godt nyt til fans af den populære TV 2-serie ”Sommerdahl”.
Allerede tidligere på året blev det meldt ud, at der var en sæson syv på vej – og nu er premieredatoen endelig på plads.
- Så kan du godt sætte kryds i kalenderen, der lander nemlig en ny sæson af 'Sommerdahl' meget snart, skriver TV 2 Play på Instagram.
Til marts
I opslagets video afsløres det, at de nye afsnit får premiere 15. marts.
Serien har kørt siden 2020 med Peter Mygind i hovedrollen som Dan Sommerdahl, der opklarer forbrydelser i Helsingør.
I forbindelse med annonceringen af den kommende sæson har hovedrolleindehaveren tidligere fortalt, at rollen som Dan er den længste sammenhængende karakter, han har spillet i sin karriere.
Det skriver SE og HØR.
Nu kan seerne altså snart igen følge med, når Dan Sommerdahl og resten af holdet vender tilbage på skærmen.