Medie: Politi har skudt mand i benet

Optrådte truende med stikvåben

Offentliggjort

Betjente fra Nordjyllands Politi har angiveligt skudt en mand i benet torsdag aften ved Aalborg Storcenter på Nibevej i Skalborg.

Det erfarer TV 2 Nord.

Manden skal forinden have truet flere tilfældige personer med et stikvåben.

Nordjyllands Politi meldte tidligere på aftenen ud, at man var talstærkt til stede ved Aalborg Storcenter.

Ifølge politiet var der sket en alvorlig hændelse, som man ikke uddybede nærmere.

Et stort antal politibiler, ambulancer og lægebiler er ankommet til stedet omkring storcentret. 

En stor del af området er afspærret, skriver lokalmediet MigogAalborg.

Powered by Labrador CMS