Realitystjerne siger fra over for ham
’Paradise Hotel’-deltageren Rosa Hatting viste sit politiske standpunkt med markant kasket
Rosa Hatting har dansk far og grønlandsk mor, og hun var ikke i tvivl om sit standpunkt i den aktuelle debat om Grønland, da hun dukkede op til weekendens MMA-stævne 'Airtox Dominance 5.0' i KB Hallen.
Iført en rød kasket med påskriften 'Nu er det NU UK! – Make America go Away' lagde realitystjernen ikke skjul på sin holdning til Donald Trumps udmeldinger om Grønland.
Tætte bånd
Ifølge Rosa Hatting er Trumps udtalelser både respektløse og urealistiske særligt over for et folk, der allerede har tætte bånd til Danmark.
- Jeg synes bare, det er latterligt. Han skal ikke forsøge at købe et folkefærd, der er selvstændigt. Personligt kan jeg godt lide det samarbejde, der allerede er med Danmark. Vi kan ikke købes, understregede den 24-årige dobbelte 'Paradise Hotel'-deltager over for Nyheder.dk på den røde løber.
Lad os være
- Løsningen er bare at lade os være. Please. Jeg har flere gange skrevet på Instagram, at jeg er i chok over det, der sker lige nu, sagde hun.
Rosa Hatting arbejder i dag som vært på 'Pixel.tv', hvor hendes rød løber-reportager vises på 'Pluto TV'.