Scott Adams er død

Skaber af populær tegneserie blev 68 år

Offentliggjort Sidst opdateret

Skaberen af tegneserie-striben "Dilbert", amerikanske Scott Adams, er død.

Det skriver bbc.com.

Adams blev 68 år.

Hans ekshustru, Shelly Miles, bekræfter dødsfaldet tirsdag.

Scott Adams døde af prostatakræft efter et længere sygdomsforløb.

Den satiriske tegneserie-stribe om "Dilbert", der er en kompetent, men frustreret ingeniør på en dysfunktionel arbejdsplads, har været bragt i mere end 2.000 aviser i 65 lande.

Skaberen af tegneserien "Dilbert", Scott Adams, er død af prostatakræft.

Blev blacklistet

"Dilbert" optrådte også i bøger, i en tegnefilm-serie og i et videospil.

Men i 2023 blev striben pludselig bandlyst af aviser verden over, efter at Scott Adams blev beskyldt for at udtale en racistisk kommentar om sorte mennesker.

Han forklarede senere, at han altid havde lagt afstand til racister, og at medierne havde undladt at bringe konteksten for hans kommentar.

Præsident Donald Trump mindes Scott Adams på sit sociale medie Truth Social:

- Desværre er den store influencer Scott Adams død. Han var en fantastisk fyr, der kunne li' og respektrede mig, selv om det ikke er moderne. Han kæmpede en lang kamp mod en skrækkelig sygdom.  

Powered by Labrador CMS