Sikkerhedsbrud hos DR

DR har sendt en mail til forældre om, at deres børns oplysninger kan være kompromitteret i et databrud

Offentliggjort Sidst opdateret

Sikkerhedsbrud hos DR kompromitterer børns data

DR har anmeldt et sikkerhedsbrud, hvor uvedkommende kan have fået adgang til data om børn, der har sendt forslag til DR Ultra.

DR er i tæt kontakt med leverandøren for at lukke den utilsigtede adgang, men det er ikke registreret, at oplysningerne er blevet tilgået eller anvendt.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

DR har anmeldt et sikkerhedsbrud, oplyser Datatilsynet.

Uvedkommende kan have fået adgang til data om børn, der har sendt forslag til DR Ultra.

Det skriver DR i en mail, som Ritzau har set, der er sendt til børnenes forældre.

Adgang til oplysninger

- En af DR's leverandører har desværre været udsat for en sikkerhedshændelse, der har ført til et brud på persondatasikkerheden.

- Det betyder, at der har været adgang til de oplysninger, som DR's leverandør har behandlet på DR's vegne, skriver DR i mailen.

Det fremgår ikke, hvad børnene nærmere har sendt til DR Ultra, eller hvornår det er sket.

Ikke tilgået

Ritzau forsøger at få en kommentar fra DR.

- DR er i tæt kontakt med leverandøren, og der er lukket for den utilsigtede adgang, lyder det i mailen til forældrene.

Ifølge DR har der været adgang til oplysningerne, men det er ikke registreret, at oplysningerne er "blevet tilgået eller anvendt på anden måde".

Powered by Labrador CMS