Spritbilist kører ind i TV-stjerne
Spritbilist stak af efter ulykke
TV-stjernen, Wayne Brady, kom i weekenden i slagsmål med en spritbilist i Malibu.
Det skriver flere amerikanske medier.
Brady kom søndag aften ved 19.30-tiden kørende på Pacific Coast Highway i Malibu, da en anden bilist pludselig bakkede ud i ham.
Hørte sirener
Da Brady og den mandlige bilist begge trak ind til siden for at udveksle forsikringsoplysninger løb den anden mand væk, da han hørte politisirener i det fjerne.
Wayne Brady prøvede at stoppe den anden mand, hvilket førte til et mindre slagsmål mellem de to.
Anholdt
Manden slap fri af Bradys greb og søgte tilflugt i et boligkvarter tæt på.
![Wayne Brady kom i et mindre slagsmål med spritbilisten, der prøvede at stikke af.](https://image.nyheder.dk/1756751.webp?imageId=1756751&x=0.00&y=2.63&cropw=100.00&croph=59.21&width=960&height=740&format=jpg)
Han blev kort efter anholdt af betjente, der sigtede ham for spritkørsel, flugtbilisme, hærværk og vold. Ingen af de to havde behov for lægehjælp.
Wayne Brady har vundet fem Emmy-priser og er blandt andet kendt fra "How I Met Your Mother".